15. august 2003 KM-projektgruppe J.nr. 0044-1

Gennemgang af 2003 budget for fællesfonden

 

1.   Budgetopfølgningen maj 2003

Finansministeriets budgettekniske gennemgang er blandt andet udarbejdet på baggrund af budgetopfølgningen for periode 1-5 foretaget af Kirkeministeriets regnskabsgruppe. Ifølge det periodiserede budget i regnskabsgruppens budgetopfølgning skulle der med udgangen af maj måned være et overskud på 21,3 mio. kr. Regnskabet udviser et overskud på 99,7 mio. kr. Der er således en positiv afvigelse på 78,3 mio. kr.

 

Tabel 1. Fællesfondens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

(mio. kr.)	Årsbudget 2003	Periodebudget (jan-maj)	Regnskab (jan-maj)	Afvigelse (jan-maj)
Indtægter	-924,740	-385,308	-384,980	0,328
Finansielle poster	-47,107	-47,241	-64,852	-17,611
Præsteudgifter	494,564	208,467	158,763	-49,704
Pensioner/understøttelser 1	62,125	25,885	25,445	-0,440
Stiftsadministrationen mv. 1	64,188	25,335	24,131	-1,204
Revision, konsulenter mv. 1	16,901	6,929	3,460	-3,469
Udligningstilskud 1	98,416	41,007	41,007	0,000
Folkekirkens aktiviteter 1	228,580	103,579	97,359	-6,220
I alt	-7,073	21,348	-99,667	-78,319

¹ Årsbudgettet er justeret af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Tabel 1 viser fællesfondens budgetterede udgifter og regnskabet for januar-maj. Regnskabet afspejler imidlertid ikke de reelle udgifter i perioden, idet

·     Udgifter til præstelønninger ikke er regnskabsført for marts-maj, som følge af problemer med nye SLS-udskrifter.

·     Udgifter til lønninger til IT-kontoret er ikke bogført.

·     IT-periodebudgettet er ikke endeligt.

·     Årsbudgettet er ændret i forhold til opfølgningen for april for udvalgte poster.

·     Usikkerhed om hvorvidt enkelte IT-udgifter er periodiseret korrekt i forhold til finansår og under hvilket finansår udgifterne er budgetteret.

·     Datakvaliteten er mangelfuld, eksempelvis utilstrækkelige opgørelser af vakante stillinger.

 

Det har på baggrund af det mangelfulde datagrundlag ikke været muligt for projektgruppen at vurdere budgetopfølgningen for periode 1-5 tilstrækkeligt.

 

 

Tabel 2 viser fællesfondens budgetterede indtægter og finansielle poster samt regnskabet for januar-maj. Det ses, at indtægterne i januar-maj ligger over det budgetterede.

 

Overskuddet i forhold til det budgetterede skyldes primært større finansielle indtægter end budgetteret. Disse merindtægter kan muligvis blive opvejet af finansielle merudgifter i slutningen af året.

 

Selvom der samlet set er et overskud i forhold til budgettet, er der væsentlig større udgifter end budgetteret til folkekirkens aktiviteter. Tabel 2 viser en nærmere specifikation af folkekirkens aktiviteter. Det fremgår af tabellen, at det primært er folkekirkens institutioner med en afvigelse på 1,5 mio. kr., der forklarer merforbruget. Forsikringsudgifterne udviser et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Det forudsættes dog, at et eventuelt mindreforbrug på forsikringer anvendes til afdrag på lånet optaget i 2002 vedrørende forsikringsordningen.

 

Tabel 2. Fællesfondens aktiviteter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

¹ Årsbudgettet er justeret af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Da der fortsat hersker stor usikkerhed om fællesfondens samlede regnskab og budget for 2003 er det projektgruppens anbefaling udgifts- og ansættelsesstoppet fortsat opretholdes.

2.   Budget- og risikoanalyse for udvalgte budgetposter

I dette afsnit foretages blandt andet på baggrund af budgetopfølgningen en risikovurdering af følgende budgetposter i fællesfonden:

·      Finansielle poster

·      Præstelønninger

·      IT-projekter

·      Folkekirkens institutioner

·      Folkekirkens fællesudgifter

·      Forsikringsudgifter

 

2.1 Finansielle poster

Fællesfondens finansielle poster har et årsbudget på 47,1 mio. kr. Periodebudgettet for januar-maj er 47,2 mio. kr. Regnskabet afviger for dette med merindtægter på 17,6 mio. kr. i forhold til budgettet, jf. tabel 3.

 

Finansministeriet har ikke foretaget en vurdering af de finansielle poster. En sådan vurdering forudsætter en nærmere kortlægning af bl.a. værdipapirbeholdningen (kurstab og kursgevinster), fællesfondens principper for postering af finansielle bevægelser, det typiske likviditetsflow mv.

 

Tabel 3. Fællesfondens finansielle poster årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

 

Renteindtægterne samt kursgevinsterne har i de seneste år udgjort:

 

 

3.2 Præstelønninger

Fællesfondens udgifter til præstelønninger har et årsbudget på 494,6 mio. kr. Periodebudgettet for januar til maj er på 208,5 mio. kr. Regnskabet udviser en mindreudgift på 49,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 4.

 

 

 

 

 

Tabel 4. Præstelønninger årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

 

Det er Finansministeriets vurdering, at det ikke er muligt på baggrund af det simple periodebudget at vurdere om budgettet kan overholdes, idet især refusioner fra stifterne ikke fordeles jævnt over året og at regnskabstallene ikke indeholder lønudgifter for marts til maj. Budgetteringen af præstelønningerne vurderes af stifterne og regnskabsgruppen at indebære en risiko for budgetoverskridelser. Det indførte udgiftsstop (pr. juni) forventes at nedbringe risikoen for budgetoverskridelser, men udelukker ikke budgetoverskridelser.

 

Projektgruppen har i forlængelse af ”Notat vedr. realisering af besparelser på præsteløn” af 21 juli 2003 anmodet om yderligere materiale til etablering af grundlag for prognosticering af lønnen samt vurdering af det forventede omfang af vakante stillinger.

 

3.3 IT-projekter

Folkekirkens fællesfonds årsbudget for IT-projekter udgør 86 mio. kr. Periodebudgettet for januar-maj er på 43,3 mio. kr. Regnskabet for januar-maj ligger tæt på det budgetterede, jf. tabel 5.

 

Det fremgår af budgetopfølgningen fra regnskabsgruppen, at merudgifter ”muligvis kan henføres til en anden periodisering af budgettet”. Der tages endvidere følgende forbehold: ”Det er pt. vurderingen, at budgettet holder, under forudsætning af, at IT- samt Fællesudgifterne overholder de udmeldte rammer”.

 

Tabel 5. IT-projekter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

 

Regnskabsgruppen har brugt en simpel periodisering, hvor udgifterne er fordelt med 8,2 pct. i hver måned samt 1,6 pct. i periode 13. Efterfølgende er der af Kirkeministeriets IT-kontor modtaget et revideret budget for IT-projekter på 86,5 mio. kr. med en periodisering af udgifterne, der varierer fra måned til måned. Periodebudgettet for januar-maj udgør for dette budget 43,3 mio. kr. Perioderegnskabet på 43,1 mio. kr. ligger dermed tæt på det budgetterede.

 

Af materialet fremgår det imidlertid ikke, hvorledes IT-kontoret har foretaget periodiseringen og en nærmere gennemgang er endnu ikke foretaget.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at der er betydelig usikkerhed om IT-budgettet. Denne vurdering er foretaget på baggrund af

·      at regnskabsgruppen tager væsentlige forbehold for IT-budgettet

·      at det ikke har været muligt for Finansministeriet at vurdere IT-kontorets periodisering

·      at IT-budgettet bygger på at en række forslag til besparelser realiseres

·      at IT-budgettet bygger på en række forudsætninger om udgifterne til vedligeholdelse, som Finansministeriet ikke har haft mulighed for at vurdere

·      at lønudgifter ikke er bogført

 

Projektgruppen afventer fortsat aftalt materiale vedr. revideret budget og regnskab samt revideret prognose for resten af året (deadline 6. august 2003).

 

3.4 Folkekirkens institutioner

Folkekirkens institutioner har et årsbudget på 43,2 mio. kr. Periodebudgettet januar-maj er på 19,8 mio. kr. Regnskabet for januar-maj udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 6.

 

Tabel 6. Folkekirkens institutioner årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-maj 2003

¹ Årsbudgettet er justeret marginalt af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Folkekirkens institutioner administreres af de forskellige stifter. Stifterne aftaler enkeltvis med institutionerne, hvorledes budgettet skal udbetales. Fællesfondens budgetterede beløb til de enkelte institutioner kan derfor betragtes som et tilskud.

 

Budgettet for 2003 for folkekirkens enkelte institutioner er:

 

 

Kirkeministeriets vurdering af budgettet for folkekirkens institutioner er følgende:

”Da der er tale om tilskud til institutionerne, kan institutionerne principielt ikke have et forbrug der er højere end budgettet. Har en institution undtagelsesvis et forbrug der er større end budgettet, f.eks. som følge af en anskaffelse ultimo året, skal beløbet modregnes næste års tilskud. Regnskabsmæssigt skal det ske ved at merforbruget som led i årsafslutningen omposteres til et tilgodehavende.”

 

Budgettet for 2003 indeholder endvidere væsentlige besparelser på folkekirkens institutioner. Hvis regnskabet for 2002 opskrives med det generelle løn og prisindeks (2,2 pct. for 2003) svarer det til samlede udgifter på 47,8 mio. kr. i 2003 priser. Sammenlignes med årsbudgettet for 2003 på 43,5 mio. kr. svarer det til en realbesparelse på 4,3 mio. kr. eller 9,8 pct.

 

Endelig bemærkes ­det, at det hidtil har været normal praksis, at budgetoverskridelser af folkekirkens institutioner er blevet dækket af fællesfonden. 5 af de 7 institutioner overtrådte således i 2002 budgettet med i alt 1,3 mio. kr.

 

Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at overskridelsen af budgettet for folkekirkens institutioner primært er et udtryk for, at institutionerne blandt andet som følge af det manglende budget ikke har nedjusteret deres forbrug. Det vurderes endvidere, at de væsentlige besparelser, der er budgetteret i 2003 vil indebære en betydelig omstilling for disse institutioner. Det er derfor Finansministeriets vurdering, at der kan være en risiko for budgetoverskridelser på denne udgiftspost.

 

3.5 Folkekirkens fællesudgifter

Folkekirkens fællesudgifter har et årsbudget på 11,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-maj er på 4,0 mio. kr. Regnskabet for januar-maj udviser en merudgift på 1,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 7.

 

Tabel 7. Folkekirkens fællesudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Folkekirkens fællesudgifter omfatter følgende hovedarter:

 

Note: Afviger fra det angivne samlede årsbudget.

 

·     Koda og Nationalmuseet vedrører aftalte udgifter.

·     Det mellemkirkelige Råd samt Skt. Petri Tyske menighed vedrører tilskud.

·     Øvrige fællesudgifter vedrører uforudsete udgifter samt budgetreserve.

 

Efter en analyse af fællesudgifterne i 2002 har Kirkeministeriet strammet op i forhold til anvisning af udgifter over kontoen øvrige fællesudgifter.

 

Der er i kirkeministeriet i 2003 afholdt et kursus og planlagt 2 konferencer som ikke er indeholdt i budgettet for 2003.

 

Det er Kirkeministeriets vurdering, at der alene er usikkerhed vedr. øvrige fællesudgifter. Kirkeministeriet vurderer, at øvrige fællesudgifter maksimalt kan udvise et merforbrug på 35 pct. svarende til 1 mio. kr., så de samlede fællesudgifter maksimalt kan udvise et forbrug på 12,167 mio. kr.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at folkekirkens fællesudgifter indebærer en risiko for mindre budgetoverskridelser.

 

3.6 Forsikringsudgifter

Folkekirkens forsikringsudgifter har et årsbudget på 75,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-maj er på 24,9 mio. kr. Regnskabet for januar-maj udviser et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 8.

 

Tabel 8. Folkekirkens forsikringsudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-april 2003

 

Forsikringsudgifterne omfatter udgifter til præmie samt til erstatninger. Forsikringspræmien på 35,793 mio. kr. er fast. Erstatninger kan som følge af den indbyggede stop-loss klausul maksimalt udgøre 40,0 mio. kr.

 

I forhold til budgettet kan forsikringsudgifterne alene blive mindre end budgetteret. Det forudsættes dog i budgettet, at et eventuelt mindreforbrug på forsikringer anvendes til afdrag på lånet optaget i 2002 vedrørende forsikringsordningen.

 

Det er Finansministeriets vurdering, at forsikringsudgifterne ikke indebærer nogen risiko for budgetoverskridelser i indeværende år.